Hej!
Hvis du har fundet dette sted, så betyder det, at du har lyttet til det nye sommer-afsnit af Kaj og Bamse. Måske lytter du til det lige nu!
Så vil jeg allerførst sige tak, fordi du lytter med. Jeg håber, du synes, historien er sjov. Hvis du ikke lytter lige nu, så kan du gøre det lige her, mens du ser på billederne.
Her nedenfor kan du se nogle af de allerførste billeder fra den kommende bog Kaj og Bamse i Troldmandstårnet. Det er de billeder, som jeg snakker med Jonas og Daniel om i podcasten.
Kaj og Bamse-bogen udkommer til efteråret, og det her, er faktisk allerførste gang, jeg viser nogle af illustrationerne frem. De er allesammen tegnet superseje Mikkel Straarup Møller – han er lige nu ved at tegne hele Kaj og Bamse-bogen.

Her ser du Den onde troldmand med hans Tis-i-sengen-maskine.



Her ser du Rane Snighånd, Karla Kølhaling og Drel von Torskæg – de er også med i bogen.

Her flyver Kaj og Bamse til Eventyrland på Blåmejsen. Kan du mon få øje på både Tågebjergene og Den gamle ruin – og Mah-Rantizh. Troldmandstårnet?

Her er Troldmandstårnet endnu tættere på. Og alle skeletterne 💀 💀 💀
Jeg håber snart, at jeg kan vise dig endnu flere billeder fra bogen – ikke mindst forsiden, når den er klar 👍 😊