Press "Enter" to skip to content

Om Kaj og Bamse og Martin Kristensen

Kaj og Bamse er et fantasifuldt univers for børn, fyldt med eventyr, venskab og masser, masser, MASSER af grin. I historierne inviteres lytterne med på eventyr i Eventyrland – et magisk sted fyldt med trolde og skeletter, spøgelser og pirater.

Alt kan ske i Eventyrland – bare lyt med og se.

Historierne er fuldstændig og absolut fundet på på stedet – intet er planlagt på forhånd. Det giver nogle ret vanvittige og fjollede historier. Eventyret styres af Martin, mens Jonas og Daniel hele tiden – og nogle gange lidt for meget – b(r)yder ind. Det skaber fortællinger fyldt af børnenes egen fantasi – men også nærvær og samarbejde og uforudsigelige fejl og dertilhørende grin.

Kaj og Bamse kan høres sammen af hele familien. Historierne er – når fortællingen tillader det – fyldt med voksen-referencer, så der er noget at grine af både for forældre og børn. Derfor er Kaj og Bamse velegnet til lange familie-bilturer, måltider eller stunder med krea og ro sammen med søskende og venner – men de er naturligvis også gode som godnathistorier ved sengetid.

Universet er skabt af mig, Martin Kristensen, journalist og tilrettelægger af produktioner både på DR og TV2. I knap 20 år har jeg lavet alt muligt tv med for både for voksne og børn heriblandt Vilde Vidunderlige Dyr til Ramasjang, Versus, Den Store Bagedyst, Anders Agger-fjernsyn og meget meget mere. Det gør jeg stadig – men ved siden af skriver jeg nu også børnebøger for Forlaget Carlsen og laver podcast både i form af Kaj og Bamse samt Dyrehistorier for Børn.

Som noget nyt er jeg også begyndt at fortælle Kaj og Bamse på biblioteker, på skoler og i børnehaver – og hvis du er interesseret i det, synes jeg du skal klikke lige her: